Til forsidenKlubbenNyhederBliv PilotHistorieFlyvepladsBriefingFotoalbumLinksKontakt osLogin
  Velkomst
Medlemskab
Medlemsområde
Bestyrelsen
Nyhedsformidling
Aktivitetsudvalg
Klubhuset
Hangarer
Biblioteket
Åbent hus
Klublørdag
Klubudflugter
Flyveture
Profiler

Randers Flyveklub holder åbent hus den 1. lørdag i hver måned (på nær juli) på Randers Flyveplads. Vi vil gerne invitere alle med en interesse for flyvning om end man blot er nysgerrig, ønsker at deltage i klubbens aktiviteter, eller ligefrem at blive pilot.
Kom og tal med vores medlemmer, mød instruktørerne, spis frokost eller blot kig på de mange forskelligartede maskiner der letter eller lander på flyvepladsens bane 07/25. Gør dagen til en hyggelig udflugt i vores klubomgivelser. Vi vil gerne dele vores fritidsaktivitet med alle, der besøger Randers Flyveklub.
Klubhuset er åbent fra morgenstunden.

Fra kl.10.00 til 14.00 tilbyder klubbens erfarne piloter en kort introduktions-flyvetur i nærområdet.

Turen varer typisk 10-15 min. og koster kr. 150,- per person.






Køkkenet er åbent i forbindelse klubarrangementet, og Jeanette er klar til at servicere piloter og andre gæster. Der kan købes kaffe og morgenbrød fra kl. 10.

Lune frokostretter serveres mellem kl. 12.00 og 14.00. Kaffe, sodavand, slik og is kan købes i klubbens automater.






Randers Flyveplads er base for cirka 30 forskellige motorfly, 1 motorsvævefly og 4 letvægtsfly plus en enkelt helikopter. Desuden får vi tit besøg af fly både hjemhørende på andre pladser i Danmark og det øvrige Europa. Forsvarets helikopter er ofte på visit i forbindelse med ambulanceflyvning og overvågnings opgaver. Lidt større flermotors erhvervsfly gæster pladsen i forbindelse med specifikke opgaver såsom taxiflyvning, luftfotografering og opmalinger. Desuden, efter års pause har pladsen igen fået flere besøg af faldskærmsspringere. Sjældent er svævefly der løber tør for opdrift, og som transporteres hjem i anhængerboks.





De tilstedeværende klubmedlemmer vil hjertelig gerne besvar spørgsmål og fortælle mere om deres hobby, personlige oplevelser i luften, snakke lidt flyveteori, visuel flyvning, vejr og evt. vise deres egen maskine frem efter nærmere aftale. De vil også kunne give gode råd om hvordan man evt. kan komme i gang med uddannelsen som fritidspilot.





Havnekontoret og flyvepladsens radio vil oftest være betjent af en af klubbens betroede piloter, der som regel også vil kunne få tid til at besvare spørgsmål og assistere besøgende. Hvis du har medbragt en VHF scanner vil du sikkert kunne følge med i radio kommunikationen på pladsen.
Hjertelig velkommen i Randers Flyveklub den 1. lørdag i måneden!



 
Randers Flyveklub - Højsletvej 21 - DK-8900 Randers