Randers Flyveklub FLAG jan 20144Randers Flyveklub er landets næststørste forening for fritidspiloter og fly-entusiaster, beliggende i det Midtjysk blot 4,8 km nord for byens centrum. Adressen er Højsletvej 21, 8930 Randers NØ.

Bliv Pilot

Bliv Pilot1
Randers Flyveklub samarbejder med de enkelte flyveskoler i lokalområdet om teori, radio og flyve undervisning. For at læse mere om skolerne og deres uddannelseprogrammer klik her. Interesserede kan også komme forbi klubben, gerne den 1. lørdag i måneden til Åbent Hus, og høre om uddannelsen som pilot fra klubbens medlemmer. Som alternativ kan du kontakte os her.

Der er ingen nedre alderskrav for påbegyndelsen af pilotuddannelsen. Piloteleven skal blot mht. til soloflyvning være fyldt 16 år, og have et normalt godt helbred. For at få udstedt et certifikat skal du være fyldt 17 år. Der er ingen øvre aldersgrænse. 

Det er en god idé at indhente en lægeerklæring hos en godkendt flyvelæge inden du påbegynder uddannelsen. Fortegnelsen over godkendte flyvelæger findes - klik her.

Vi anbefaler, at man søger optagelse som medlem af Randers Flyveklub i forbindelse med starten af uddannelsen. Derved får man adgang til et netværk af erfarne piloter, som gerne deler erfaringer og måske flyveture med dig. 

Et af Randers Flyveklubs medlemmer, Leo Vendler, har skrevet en spændende dagbog om sin oplevelse som pilotstuderende. Du kan læse hans beretning - klik her.

PPL-teori

Teorien omfatter følgende 8 fag:  

  • Luftfartsret
  • Menneskelig ydeevne
  • Meteorologi
  • Flyveprincipper
  • Operationelle procedurer
  • Flyvepræstation og planlægning
  • Generel viden om luftfartøjer
  • Navigation

Uddannelsen i disse 8 fag afsluttes med eksamen overfor Trafikstyrelsen. Hvert prøve består af 16 multiple choice spørgsmål med 4 svarmuligheder hvoraf én rigtig. Spørgsmålerne er på dansk og den tilladte tid er 35 minutter. For at bestå et fag kræves en score på 75 %.

Der skelnes imellem fællesfag og kategorifag. Fællesfag er ens for både LAPL(A), PPL(A) og PPL(H). Kategorifag er specifikke for hhv. LAPL(A), PPL(A) og PPL(H).

Uddannelsen i radiokommunikation afholdes særskilt.

VHF radiokommunikation 

Teoriundervisningen fortsætter med radiokommunikation ved brug af dansk fraseologi. Igen afsluttes undervisningen også med en eksamen over for Trafikstyrelsen. Beståelsen giver indehaveren af det nationalt begrænset certifikat (N-BEG) ret til at føre dansksproget korrespondance på flyradio i forbindelse med VFR-flyvning. Det kan evt. suppleres med et BEG certifikat der giver indehaveren ret til at foretage engelsksproget radiokorrespondance, og hermed kunne flyver udenfor Danmarks grænser.

De praktiske flyvetimer

Randers Flyveklub formidler gerne kontakt til instruktører, som underviser i praktisk flyvning. Der er flere som er tilknyttede Randers Flyveplads. Det praktiske forløb er forskelligt afhængigt af hvilken type certifikat man ønsker at opnå:

Privatflyvercertifikat, flyvemaskine eller PPL(A) 

Består af mindst 45 timers skoleflyvning, heraf mindst 25 timers dobbeltstyring med en instruktør og mindst 10 timers overvåget soloflyvning, herunder mindst 5 timers navigationsflyvning, inkl. mindst en navigationsflyvning på mindst 270 km (146 NM) hvor der skal undervejs foretages "fuld stop" landinger på to flyvepladser inden den endelige bestemmelsessted.

Privatflyvercertifikat, flyvemaskine eller LAPL(A)

Består af mindst 30 timers skoleflyvning, heraf mindst 15 timers dobbeltstyring med instruktør og mindst 6 timers overvåget solotid, herunder mindst 3 timers soloflyvetid på navigationsflyvninger og med mindst én navigationsflyvning på mindst 150 km (80 NM), hvor der foretages ét "fuldt stop" på en anden flyveplads end afgangs­ flyvepladsen.

Der er følgende begrænsninger i forhold til PPL(A): 

  • Kun én motor
  • Maksimal startvægt 2 000 kg
  • Maksimalt 3 passagere
Ultraletteflycertifikat eller UL

Ønsker man at fuldføre uddannelsen med beståelse af certifikatet til ultralette fly er antal af skoleflyvnings timer nogle mindre. Kraverne er i skrivende stund mindst 10 timers dobbeltstyring med en instruktør og mindst 5 timers overvåget soloflyvning.

Der er følgende begrænsninger i forhold til PPL(A) og LAPL(A):

  • Maksimal startvægt 450 kg
  • Maksimal tomvægt 275 kg
  • Maksimalt 1 passager
  • Overflyvning af tæt bebyggede områder ikke tilladt
  • Natteflyvning er ikke muligt
Privatflyvercertifikat, helikopter eller PPL(H) 

Består af mindst 45 timers skoleflyvning, heraf mindst 25 timers dobbeltstyring med en instruktør og mindst 10 timers overvåget soloflyvning, herunder mindst 5 timers navigationsflyvning, inkl. mindst en navigationsflyvning på mindst 185 km (100 NM) hvor der skal undervejs foretages "fuld stop" landinger på to flyvepladser inden den endelige bestemmelsessted.

Prøven

Uddannelsen afsluttes med den praktiske prøve, der aflægges overfor en eksaminator, enten fra Trafikstyrelsen, DMU eller DULFU afhængig af det certifikat som skal opnås fx PPL(A) og PPL(H) eller UL.

Ønsker du flere informationer om hvordan du erhverve et privat flyvercertifikat kan du skriver til os via vores kontaktformular, eller møde op i klubhuset. Vi vil forsøge at besvare dine spørgsmål efter bedste evne.

Medlemsider/ Log-in

For at logge ind på siden skal du være medlem af klubben.

Kommende aktiviteter:

Ingen begivenheder fundet

Randers Flyveklub

Højsletvej 21

DK-8930 Randers NØ 

Mail: se menu "Kontakt os" øverst th.

Følg Randers Flyveklub på: 

Følg Randers Flyveklub på facebookFølg Randers Flyveklub på PinterestFølg Randers Flyveklub på InstagramFølg Randers Flyveklub på YouTubeFølg Randers Flyveklub på twitter

Her finder du Randers Flyveklub

JavaScript must be enabled in order for you to use Google Maps.
However, it seems JavaScript is either disabled or not supported by your browser.
To view Google Maps, enable JavaScript by changing your browser options, and then try again.